Jeg stammer fra en familie der altid har interesseret sig for motorsport. Jeg har tidligere kørt motocross på hobbyplan, hvor jeg sideløbende fulgte min storebror da han kørte gokart, Formel Ford og Legend Cup.

Hvorfor der skulle gå så mange år inden jeg selv kom i gang med at køre race ved jeg faktisk ikke, men faktum er i hvert fald, at det er gået stærkt siden debuten på Ring Djursland d. 20. april 2013.

Mit motorsports CV er ikke langt og prangende men i form af vilje, flid og stædighed, sammenholdt med fantastisk opbakning fra virksomheder, venner og familie, er det i løbet af få sæsoner lykkedes mit team og jeg at nå langt i dansk motorsport.

Jeg er en del af Acture Park og Haderslev Erhvervsråd. Klik på logoerne og se mere….

Profil

KLASSE: OK Oktan 100 Super GT Danmark
KØRER: Carsten Lorenzen
STARTNUMMER: 71
BOPÆL: Marstrup
FØDSELSDATO: 2. juni 1976